Spring til indhold

Sagnet om Tissø

I Kundby (Holbæk Amt), havde en trold sin bolig i den høje bakke, hvor kirken står; men efterdi folket der i egnen var vant til gudsfrygt og gik flittigt i kirke, havde samme trold sin største plage af, at der næsten uafladeligt ringedes med klokkerne i kirketårnet! Omsider blev han derfor nødt til at rejse bort; thi intet har mere bidraget til troldfolkets ud-vandren af landet, end netop det, at folk blev gudfrygtigere og at klokkeringningen tiltog.

Evald Tang Kristensen beretter i Danske Folkeeventyr om Tissøs oprindelse:

Trolden fra Kundby rejste da ud af landet, kom til Fyn og levede der i nogen tid. Da hændte det sig, at en mand, der nylig havde bosat sig i Kundby, kom til Fyn og mødte denne trold på vejen. "Hvor har du hjemme?" spurgte trolden ham. Der var intet på trolden uligt et menneske, derfor svarede han som sandt var: "Jeg er fra Kundby!" "Så?" gentog trolden, "Dig kender jeg ikke! Ellers kender jeg dog hver mand i Kundby! — Vil du ikke," vedblev trolden, "tage brev for mig tilbage til Kundby?" Dertil var manden ikke uvillig, og trolden stak ham det i tasken, men forbød ham, at tage det op, før han kom til Kundby Kirke; der skulde han kun kaste det over kirkegårdsmuren, ”så vilde den få det, der skulde have det”.

Derpå skiltes de ad, og bondemanden forglemte ganske brevet. Men, da han var kommen over til Sjælland igen, sad han just på den eng, hvor Tiissø nu er, da troldens brev kom ham pludselig i tankerne.

Han tog det da ud af tasken og sad en stund med det i hånden, men pludseligt begyndte der at pible vand ud af seglet, brevet foldede sig ud, og det var med nød og næppe, at bonden reddede sit liv, for trolden havde indesluttet en heel sø i brevet, for ved sådan ødelæggelse at hævne sig på Kundby Kirke. Men Gud afvendte det, så at søen kom til at skylle ud i det store engdyb, hvor den nu flyder.



Feedback

Sidst opdateret

25.04.2016

Ansvarlig redaktør

Svend Erik Saksun