Spring til indhold

Gåtur fra Kundby, rundt om Gedebjerg - og retur

Under isens afsmeltning blev der ved Kundby aflejret sand, grus og ler i søer på og i isen. Det blev senere til bakker, da isen forsvandt. Senere skød isen igen frem og overskred bakkerne og flyttede rundt på lagene af sand, grus og ler.  Gedebjerg er en såkaldt hat-formet bakke.

 

Turlængde

Sværhed

Start

Slut

Bemærkninger

6,2 km

Let

P-pladsen v/Friskolen

Samme sted

En del af turen er på offentlig vej.

 

Bekrivelse

Det vestsjællandske landskab vest for Kundby er præget af nogle mindre bakker med en udstrækning på 100-200 meter i tværmål. De rager 20- 35 meter op over det ellers flade landskab. Kundby Kirke ligger på toppen af en af dem. Den højeste er Lundebjerg med 45 meter, men den mest interessante er Gedebjerg. Den er tidligere udnyttet som grusgrav, og en tredjedel af den er gravet væk. Det betyder, at man kan gå ind i den og se, hvordan den er bygget op. Læs alt om Gedebjerg i dette spændende skriv om Geologiske naturperler af Geolog og naturvejleder Jørn Waneck.

Billeder fra turen 

Du går ad Kirkebakken og Kundbyvej - fortsætter i første omgang forbi skiltet til Gedebjerg og drejer til venstre ved Marienholm, Kundbyvej 26.

Herfra er det mod Gedebjerg, du passerer Gedebjerg 2 på din venstre hånd.

Tag en lille afstikker mod Grusgraven og Gedebjerg 4. Her finder du en gammel bænk, hvor du kan nyde kaffen før de sidste ca. 3 km. tilbage til Kundby. Nyd også udsigten over Fredsskoven, Bakkegården og Ridehuset. Sidste del af turen går tilbage mod Kundby af Gedebjerg og til højre ad Kundbyvej.

 

Kig en tur ind i skoven - her finder du BLÅ ANEMONER (i April).

 

 

 



Feedback

Sidst opdateret

10.04.2017

Ansvarlig redaktør

Susanne Knudsen